"Lonnie blev som lille pige gennem længere tid systematisk misbrugt seksuelt af sin far. Som det så ofte er, var hun flov over det, men på et tidspunkt tog hun mod til at fortælle om misbruget. Faren blev dømt og kom i fængsel, men hermed var Lonnies mareridt ikke ovre. De næste mange år røg hun ind i stofmisbrug, hun blev luder, rockertøs og ganske enkelt et rigtig dårligt liv. Men med imponerende viljestyrke valgte hun at rette op på sit liv, tage en uddannelse og sørge ordentlig for sine to døtre. "Pigen i spejlet" er en så hudløst ærlig og sine steder næsten så ubærlig en bog, at det ikke er til at fatte. Men samtidig er den så livsbekræftende, at man mere end én gang kniber en tåre."
"Ifølge den seneste danske undersøgelse fra 2016 har 12 % af børn i 8. klasse været udsat for seksuelle krænkelser i en eller anden form. Det svarer til tre elever i en klasse med 25 elever. Seksuelle overgreb og krænkelser kommer i mange udgaver, fra blufærdighedskrænkelser til direkte voldtægter. En del af de seksuelle overgreb og krænkelser udføres af personer, fra ofrets familie eller andre nære relationer, men i teenagealderen er det også i høj grad de jævnaldrende, der står for en stor del af de uønskede seksuelle hændelser, som ovennævnte undersøgelse har undersøgt.
Med Liv og vampyren får du redskaber til at kunne sætte fokus på det ofte tabuiserede emne 'seksuelle overgreb på børn inden for familien',
men materialet har også fokus på de seksuelle krænkelser, der har sammenhæng med børnenes brug af sociale medier.
Endelig berører materialet også reaktionsmønstre, når børn og unge mistrives og føler sig stærkt presset. Vi lægger i materialet vægt på børns rettigheder, men især på det tabu, den skam og skyldfølelse der knytter sig til seksuelle krænkelser både offline og online."
- uddrag fra Red Barnets hjemmeside