• Neuro Pædagogisk Behandler, forfatter og foredragsholder

  •  

     

     

    Neuro Pædagogisk Behandler, forfatter og foredragsholder.

Nabohjælp

Nabohjælp. Jeg har spurgt børn på 3 og 4 år, hvad de forstår ved det ord. Svarene har INTET med materielle goder at gøre. Den ene mente at
en nabo kan hjælpe med at finde ens familie, hvis de er blevet væk. En anden at naboen altid kunne hjælpe, hvis man skulle have ryddet op i mange ting, eller skulle have flyttet en reol. Der var også forslag om at naboer kunne lege sammen.

Det får mig til at tænke på mennesker i Danmark. Blachman lavede engang et program, Luk mig ind, som handlede om at veje og blokke skulle blive bedre til at kommunikere og tilbringe tid sammen, så ensomheden kunne blive mindre.
Er den blevet det? Nogen steder? Jeg synes det var et sindssygt godt program.
Og et godt tiltag, som jeg virkelig vil støtte op om ved at dele alle informationer omkring det, hvis det igen bliver aktuelt.

Hvorfor er “nabohjælp” kun en organisation oprettet for at holde øje med hinandens materielle goder? Kunne man lave en lignende organisation med skilte i vinduet og det hele, men bare i en anden farve? Denne organisation skulle symbolisere at “min dør står altid åben”, og bank på væggen, hvis du har brug for hjælp.

Men, altså jeg ville jo så ikke selv lige blive medlem, ikke lige nu. Jeg har alt for travlt med min egen familie. Og mit arbejde. Og mine fritidsinteresser. Og vil egentlig bare gerne have ro, når jeg endelig er hjemme. Jeg tænker at jeg får plads til det i mit liv, når jeg er blevet pensionist, eller det sidste barn er fløjet fra reden i det mindste. Jeg kan jo ikke realisere mig selv, hvis jeg skal hjælpe naboerne hele tiden. Vel?

Og imens jeg skriver det, tænker jeg over om vi, som mennesker, prioriterer vores tid rigtigt. Om vi når at omprioritere inden det er for sent? Nå pyt, bare man har travlt nok, så når man ikke at tænke alt for meget over det spørgsmål…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brug for råd eller hjælp?

Du er altid velkommen til at skrive spørgsmål eller sende forespørgsler til mig, så kontakt mig herunder.