• Foredragsholder, Forfatter og Coach.

  •  

     

     

    Foredragsholder, Forfatter og Coach.

Fader præst, du som er på jorden…

Jeg er ikke selv troende. Men det var jeg engang. Meget. Jeg troede lige så meget på Gud, som jeg gjorde på julemanden.

Da min far begyndte at misbruge mig seksuelt (5-6 års alderen), bad jeg til Gud om at lade min far dø, så han ikke kunne gøre mig ondt mere. For Gud var jo god, og Gud hjælper mennesker, især børn. Men det gjorde Gud ikke. Så allerede der, blev mine øjne åbnet for videnskaben.

Men jeg husker den. Troen. Og roen i trygheden. Fordi man vidste, at der var en, som passede på os.

Den tro er der mange voksne og børn, der stadig har.

Så gør det mig så ekstra forfærdeligt ondt, når en præst ødelægger børns selvværd, ødelægger deres indre og for evigt har sænket et mørke over deres sind, har ødelagt børnenes og forældrenes liv, OG samtidig har gjort det i Guds navn. Har misbrugt sit embede, folkets tillid.

Det gør mig så ekstra forfærdeligt GAL, når selv samme præst modtager en dom…og anker den….

Hvad sker der inde i hovedet på sådan en syg mand. Virkelig syg!! Jeg vil ikke engang vide det. Jeg sidder og bliver sådan lidt:

“burde vi ikke oprette hjemmesider, hvor der er lister med pædofile og sexforbrydere og GPS signaler, så almindelige mennesker, altid kan følge dem. Find venner-agtig. Så kan man altid passe på sine børn og unge mennesker….”

Men det må man jo ikke…det ville jo blive noget værre noget…for krænkerne…så får de jo krænket deres privatliv…og det er jo synd for dem…

https://www.dr.dk/nyheder/indland/mor-til-dreng-i-toemmerup-sag-vi-kan-ikke-komme-videre-foer-det-er-slut

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brug for råd eller hjælp?

Du er altid velkommen til at skrive spørgsmål eller sende forespørgsler til mig, så kontakt mig herunder.